SUND DETOX UGE(ER)! (Samt nuværende blodtryk)

Jeg har de seneste 10 dage, fulgt et DETOX forløb, som jeg var så heldig at vinde. DETOX forløbet er lavet og udført af Nicole Punzi (reklame)…. Selvom jeg har vundet det denne første gang, så er jeg egentligt ret sikker på at jeg næste gang køber det selv. I kan finde oplysninger på hendes hjemmeside.

Jeg var kommet til et punkt hvor jeg virkelig havde spist skidt i forhold til min krop. Jeg kunne mærke den var helt galt (vi holdte jo 2-3 fødselsdage lige efter hinanden) og jeg havde det virkelig ikke særlig godt. Igår fik jeg så også bekræftet at jeg virkelig har haft en dum periode. Jeg var heldig, for lige da jeg havde det så skidt, havde vi planlagt en døgn blodtryksmåling, af mit blodtryk. Så jeg var ret spændt på at se hvordan det havde været i de dage. Jeg havde det dog skidt en hel uge, og havde det nærmeste besvimelsesanfald jeg har haft i snart et år, for 10-11 dage siden. Så jeg var virkelig bekymret for hvad der var galt – jeg aner jo aldrig hvad der præcist skaber de her perioder, men man har jo altid i mistanke, og for mig lige der tænkte jeg at det måtte være overbelastning, for dårligt mad og bare træthed som jeg har prøvet at gå hen over. (DUMT)! Så jeg valgte at droppe træningen i sidste uge og så vandt jeg dette forløb, som jeg også valgte at følge nogenlunde. Nå, men den blodtryksmåling viste på et døgn, et gennemsnitsblodtryk på 102/70 så LAVT, lige som jeg havde forventet – for lavt. Blev ret overrasket over at gennemsnittet var så lavt, dvs jeg 50% af tiden ligge under 100/70 og det er altså lidt skræmmende synes jeg. Der er stor forskel på hvordan folk bliver påvirket, hvor meget, hvor lidt, hvor mange symptomer de har og hvornår de får det skidt, lige i forhold til lavt blodtryk. Dvs. 100/70 for mig, så har jeg det ekstremt skidt og nærmest besvimer når jeg står, og ved andre kan det egentligt være ganske normalt. Men da mit normale blodtryk ligge på omkring 130/80 så er det for mig, ubehageligt at være helt dernede. ØV!!!!

Vi er blevet enige om at prøve Gutron (den type af medicin jeg startede med) igen, LANGSOMT optrapning, sammen med de 2,5 mg Procoralan jeg i forvejen er på. Grunden er, at Procoralan kun behersker min puls (så vidt muligt, det er jo ikke perfekt, men tager jeg mere Procoralan, bliver min hvilepuls for lav), men ikke mit blodtryk. Så vi skal have fundet en løsning til at kunne hæve mit blodtryk, og den/de eneste løsninger der er Florinef og Gutron – som jeg dog begge har prøvet før, men vi prøver liiiiige en gang mere!!!! Man kan vel håbe på mirakler af flere omgange….

Nok om det, nu videre til min DETOX uge, jeg fulgte den til punkt og prikke ved morgenmaden, og til dels middagsmaden. Vi havde desværre købt ind til mad en hel uge lige inden jeg vandt forløbet, så det skulle vi jo have spist. Derudover skulle vi passe børn og hjem til mine forældre, så der blev også spist lidt usundt og ikke efter planen. Dog er planen nu, fra igår, at jeg tager de 10 dage nogenlunde igen. Jeg har handlet ind til de første 5 dage, så nu må vi se om ikke det går.

Jeg mærkede en kæmpe effekt i sidste uge, trods jeg ikke fulgte den helt, jeg fik enormt meget inspiration og nye indputs, Gud hvor har det været spændende. Alle billederne her i opslaget er primært opskrifter fra Nicole, så jeg kan ikke dele dem. Men jeg kan sige at det omhandler masser af frugt, grøntsager, INGEN KAFFE, masser af te, vaganske dage, grød/overnight’s, smoothies, juice, nødder, frø, kerner osv. Og uden gluten, mælkeprodukter osv.

Opskriften på de små “romkugler” her på billede er fra bloggen her, så den kan i finde. Ellers handler det en del om smoothies, juice, Overnight’s grød, smoothie bowls med nødder, superfoods, kerner, frugt osv. I hvert fald til morgenmad. Jeg tror, det jeg vil med det er, at det seriøst er ALLE PENGENE VÆRD sådan et forløb, uanset hos hvem eller hvor man gør det, så kommer man ind i nye rutiner – ELSKER DET!

DETOX handler ikke om at sulte sig selv, at leve af juice i 3 dage eller kun spise suppe, nej, det handler om at spise sundt og varieret og få noget mad uden tilsætningsstoffer, og fokusere på at få en masse grøntsager indenbords. Husk det, specielt hvis du er syg som jeg, så gavner det ikke din krop at leve af juice i 3 dage, det gør dig afkræftet og din mave glemmer hvordan den skal fordøje.

(Chili sin carne’en her ligger også som opskrift på bloggen, da det er min egen opskrift) 

Det var lige lidt herfra, og jeg glæder mig til at prøve resten af opskrifterne fra forløbet, de kommende dage. Det har gjort noget helt fantastisk for min krop – VIRKELIG! Shit hvor har det man propper i munden altså en stor stor betydning. Hvis det er for uoverskueligt, så start med at indføre morgenmaden som et sundt alternativ, og tage en ting af gangen – samt nogle gode kosttilskud der passer til dig!

God onsdag – pas på jeg selv, både indvendigt og udvendigt ❤️

Vintertid & dårlige dage…..

22 ting jeg ved jeg skal tænke over….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *