Spinatvafler med kylling og grønt… (glutenfri & laktosefri)!

Lige pt holder jeg mig fra (så vidt muligt) hvedemel, sukker, gær og mælkeprodukter fra en ko! Det har intet at gøre med glutenfri eller laktosefri, desværre, det havde gjort det hele lidt nemmere faktisk. Men nå, det resulterer i lidt forskellige opskrifter og afprøvninger, mange af opskrifterne er selvfølgelig med inspiration, men jeg følger næsten aldrig opskrifterne på nettet, oftest fordi jeg har en idé i hovedet om hvad jeg gerne vil have mine fx som her vafler skal indeholde. Derfor bliver det oftest min “egen” opskrift. Så her kommer lige en anbefaling og opskrift på en lækker omgang aftensmad.

Spinatvafler: (10-15 stk)

6 æg

40 gram kokosolie

1,5 dl havregryn (for glutenfri version, køb glutenfri havregryn)

5 dl havremælk (andet kan bruges)

2 meget store håndfulde spinat

20 gram loppefrøskaller

1 tsk Himalaya salt (almindelig salt kan jo også sagtens bruges)

Det hele kommes i en blender, hvis dejen er lidt tyk (prøv først af i vaffeljernet) så kom da lidt ekstra havremælk i, men hellere tyk end tynd!

Serveringsforslag: Jeg fandt en opskrift på pulled kyllingefilet, dertil fik vi grønt og avocado creme. Men alt er jo relativt.

Velbekomme!

Når i skriver til mig, så bliver jeg varm indeni….

Hvordan går det??

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *