I går dukkede en gammel seddel op….

De sidste par dage har jeg simpelthen været så træt, virkelig træt. (Ikke som i, jeg har knoklet 20 timer på arbejdet træt og nu er jeg hjemme – savner virkelig den følelse, shit jeg savner den følelse! Misunder alle med følelsen af at være træt fordi de knokler og ikke bare fordi de er til) Nej, men træt som i, jeg kan knap åbne mine øjne uden det overstiger min hjernekapacitet og hovedet bliver tungt, så træt jeg knap kan løfte arme og ben, så træt jeg ikke engang gider gå på toilettet for at tisse, TRÆT! Vælger dog alligevel lige at gå på toilettet – trods alt! Jeg tror det har noget at gøre med min menstruation, for det hænder altid lige deromkring – før, efter eller under. Så hver måned har jeg 1-1,5 uge hvor jeg er ekstremt træt og meget mere svimmel! Hvor jeg uden problemer kunne sove 1 uge – sådan følelse det altså! Det er svært ind i mellem at forklare hvordan det føles, for jeg ved jo godt at andre også kan være ekstremt trætte, og det har de fuldt ud lov til – dog er følelsen helt en anden (har prøvet at arbejde 42 timer på en uge og være smadret, træt og ikke fungere) den her følelse er ubehagelig, jeg har ingen kontrol. Og hvis jeg prøver at bekæmpe trætheden, straffer den mig med svimmelhed som bare fanden – så jeg lytter, og slapper af (SOVER)! Men åh Gud, synes det er svært hver måned at acceptere den tid, lige når man føler man rykker et par skridt frem, føler jeg altid jeg starter fra ny efter min trætheds-periode!!! For fanden altså…..

Nå, men pointen med dette indlæg var, at jeg i sin tid da jeg blev syg fik besked på at min læge at lave en liste over nyankomne  symptomer og skrive ned hvordan jeg havde det og ikke mindst hvad jeg bøvlede med, så vi kunne komme tættere på en diagnose. Det stykke papir fandt jeg i går, og blev faktisk virkelig overrasket (trods min lorte periode)! For jeg var nu alligevel kommet et stykke. Så kan det godt være at nogle af tingene dukker op igen i ny og næ, men for en periode og nogle for håbentlig for altid, væk! Nå, men jeg blev positiv overrasket i hvert fald, så her kommer min lange, pinlige seddel (følte mig som hypokonder, men hvor har jeg dog aldrig været det eller haft det så utrolig dårligt, jeg lyver ikke, jeg troede jeg skulle dø – og jeg er rent faktisk ikke helt sikker på jeg ville have overlevet, hvis ikke jeg havde fået hjælp fra alle de mennesker på min vej – mørkt og sandt!)

Sedlen er på 2 A4 ark: (jeg laver en lille stjerne ud fra ting som jeg ikke mærker til mere eller i det mindste ikke så ofte. Hvis, så kun for et par dage, pga udrensning tænker jeg, dengang var det hver dag): Ellers laver jeg en kommentar, da nogle ting kræver en forklaring!

Hvad fejlede jeg/havde problemer med: 

Ekstrem svimmelhed/kan ikke gå ude selv, samt hjemme lige pt. Har jeg af gode grunde stadig, dog ikke så slemt mere som dengang jeg ikke kunne sidde op heller! 

*Åndenød, som om jeg ikke får nok luft/ilt. Har det ofte hele dage af gangen (restløs følelse) Har aldrig helt fundet ud af denne, men umiddelbart simpelthen fordi mit nervesystem ikke har fungeret og blodet ikke er kommet godt nok rundt i kroppen, samt ilten til hjernen var minimal! Det hænder det dukker op i ny og næ, men slet ikke som den gang. 

*Ondt/smerter bag øjnene! (Væk)

*Kan ikke se tv eller på computer, for skarpt lys, fx også fra biler, det får jeg det skidt af. (Lyssky) Denne har jeg lidt stadig, men dengang kunne jeg disideret nærmest besvime ved lys der var for meget, samt smerterne i øjnene – igen nervesystemet. Derfor kører jeg heller ikke bil, min koncentration er ikke god nok endnu og lys kan forhindre mig i at køre ordentligt. Jeg kan dog både se tv og på computer nu uden særligt problemer. 

*Lyde, alt for mange lyde på en gang og høje lyde gør mig skidt tilpas og ufokuseret, ukoncentreret. Dengang kunne jeg ikke klare lyden af tv og nogle der snakkede på samme tid, eller fx lave mad (det gjorde jeg ikke så meget, men hvis) og høre musik eller tv, det gjorde mig så svimmel, træt og skidt. I dag kan jeg godt, dog er jeg stadig meget følsom på for mange lyde (i perioder), men i mindre grad.

*Ekstremt træthed. Jeg har lige forklaret jer for oven om denne følelse, forskellen er dog, nu er det mest kun som beskrevet ovenover, den gang var det hver evig eneste dag. Eller hvis jeg bliver overstimuleret af fx lyde, lys osv. 

Dårlig mave, afføring – hård/tynd. (Desværre endnu)

*Smerter og spændinger i kæbe, nakke, hals, skuldre. Denne mærkere jeg som væk eller ikke så tit. Desværre kommer det altså i perioder op til 1-2 uger af gangen hvor jeg bliver nød til at gå til kiropraktor eller akupunktur, cupper, massage! Det er mere en svien end direkte ømhed! 

Tør hals og næse (samt stoppet) og meget tørstig (stadig, en del af POTS)

*Angst følelse Jeg var af gode grunde angst for mit helbred i starten. Nogle gange er følelsen der stadig, dog er det en del af POTS at det føles som angst (derfor alle de misdiagnoser)! 

Klør ekstremt på huden efter bad og røde pletter. (Stadig, evt udviklet allergi, varme eller parfume osv)

*Generelt slap krop, arme og ben. Igen som beskrevet ovenover, i den periode, men slet ikke permanent, som før. 

Meget kolde hænder og fødder (bøvler jeg stadig med, pga den dårlige blodtilførsel rundt i kroppen)!

Menstruationsproblemer, smerter osv. Alt bliver lige ganget med 10 under! (i den grad stadig)

Søvnpeoblemer, trods træthed! (Stadig, dog blevet lidt bedre, før var det hver nat)

*Drømmer meget levende hver evig eneste nat. (Sådan en panik følelse, rastløshed, sved, osv (Væk)

Ekstreme humørsvingninger (desværre stadig, men sidder også i en dum tilstand, og så noget med mine hormoner der ikke helt er ok, har dog hjulpet lidt efter stop med P-piller)  

*Svært ved at trække vejret efter spisning (væk for det meste, pånær hvis jeg spiser de forbudte madvarer)

Oppustet mave, ondt forskellige steder og hævet i venstre side. (Denne kommer også hvis jeg ikke spiser ordentligt stadig, maven er at stort problem endnu)

*Ingen følelse af sult ofte, hvis, ekstrem kvalme følelse af sult, som kommer ud af det blå. (Væk)

*Sure opstød (væk, dog lever vi vidst alle med det i ny og næ, men ikke konstant som her)

*Vejrtræningsbesvær (væk, sådan nogenlunde, kan komme meget sjældent)

*Feber (væk, medmindre jeg bliver “almindeligt syg”!)

Følelsen af at skulle besvime. (Desværre stadig nogle gange, hver gang jeg går længere end 300 meter fx)

Døjer meget med svamp (nu kun i kroppen/maven, det er sådan at svamp opstår for at beskytte organerne mod fx tungmetaller, hvis svampen ikke var der, ville det nok være meget værre, dog skal både den og eventuelle metaller (som tests viser) ud af kroppen – STADIG)! 

*Indre uro, stresset krop, kan ikke slappe af osv. (Væk: dengang var det hver dag, nu kun meget sjældent)

*Ekstreme migræner/hovedpiner hvor jeg ikke kan se eller nærmest være til. (Heldigvis væk, var mest i forbindelse med menstruation, nu kun almindelig hovedpine ind i mellem)!

*Pludselig kvalme, opkast 1-2 gange om dagen! (Væk, jeg takker)

Koncentrationsbesvær/ utålmodig: (har jeg stadig ind i mellem, oftere end andet her. Det er en overstimulering af kroppen, lidt ligesom et overstimuleret barn)

*Grøn/sort afføring. (Væk, ikke set længe)

*Klump i halsen (væk, kommer meget meget sjældent)

*Mørk omkring øjnene (væk, var måske træthed eller noget med de smerter bag øjnene vi aldrig fandt ud af hvad var – trods tjekket i hovede og røv)

*Ondt i lænden/ryg, mest højre side. (Ikke noget jeg som sådan mærker mere!

*Blærer problemer, mærkelig følelse! (Væk, den følelse kan ikke forklares, gjorde ondt og mærkede som om den skulle springe uden jeg skulle på toilettet)

SLUT! 

Inden da, havde jeg haft blod i urinen, kroniske mavesmerter i venstre side og galdeblæreproblemer, som forsvandt da alt dette i stedet kom til)

Det skal siges, mange sidder måske og tænker – det har jeg da også ind i mellem, ja, måske du har, men dette var hele tiden, og ikke bare ind i mellem og alt på en gang i min krop der bare stoppede med at fungere. Nu ved jeg at det er pga at mit nervesystem ikke fungere ordentligt – af stadig “uvisse årsager”, men jeg ved da i det mindste hvorfor!

Jeg bliver ved med at kæmpe, til alt forhåbentlig at væk. Skal jeg leve med en af tingene, så tager jeg det med, bare jeg aldrig skal opleve følelsen af at livet er slut – igen, så er jeg taknemmelig!

Må i få en dejlig weekend! 🙂

Chili Sin Carne (uden kød)….

Når jeg handler på nettet? (Helsekost!)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *