Hvor skal vi bo? Hvor skal vores fremtid være?

Jeg har ofte mange tanker i hovedet, og ofte mange tanker som dukker op igen og igen. En af de tilbagevendende tanker jeg har mest, er omkring min (læs vores) fremtid.

Jeg er typen der gerne vil have alt på plads og jeg vidste da også lige hvordan mit liv skulle forløbe, hvornår jeg skulle have børn, hus osv. Jeg skriver vidste, fordi det VIDSTE jeg for 2 år siden, men i dag er jeg virkelig i tvivl. Her igen, vi er i tvivl.

Vi vil så gerne have vores eget hjem (hus), et lille gør det selv projekt, men inden for rimelighedens grænser selvfølgelig (i forhold til min situation)!

Men vi ved begge, at det ville være fantastisk for mig at kunne komme mere ud og have flere ting at gå op i. Fx have osv. Det var også en ting vi fik lidt bekræftet da jeg sidst var til psykolog. Han mente bestemt også det ville gavne min psyke og mit liv. Da jeg tit føler jeg ikke er til for så meget og måske mangler lidt at gå op i nogle gange – det at føle at ens liv fortsætter og giver mening, trods sygdom.

MEN, det store men! Vi er så meget i tvivl om hvor vores fremtid ligger. Inden jeg blev syg, vidste jeg at det var her jeg ville blive. Men efter at jeg har været syg de to år her, har vi været nød til at se logisk på det hele.

Vi vejer fordele og ulemper for min hjemby og her hvor vi bor nu. Min kæreste og hans familie bor hvor vi bor nu og min familie (pånær min søster) bor i min gamle hjemby.

Det er vigtigt, som i VIRKELIG vigtigt for os at vi VED at vi kan få en hjælpende hånd i ny og næ når vi har behov for det, at hvis jeg får det skidt, at vi er omringet af nogle som kan hjælpe mig og har lyst, samt virkelig forstår min situation og hvordan jeg har det – tryghed.

Min sygdom forsvinder aldrig. (Kan jo blive meget bedre, men chancen for den dukker op igen engang, er der)! Så vi skal også være sikre på at vi er omgivet af folk (familie, venner og veninder) med overskud til at være der for os, hvis vi engang skal have børn. Overskud til at hente og bringe, eller hjælpe til. Så ikke alt hænger på min kæreste. Fordi vi ikke har lyst til at skulle gå fra hinanden, fordi han skal lave ALT (hente, bringe, arbejde, handle osv osv).

Og det er ikke noget vi på automatik forventer er nogen, slet ikke. Men vi bliver nød til at tage det med i vores overvejelser, hvorhenne vi tænker vi kan få mest frihed – hvis jeg skulle forsætte som nu!

Vi bliver også nød til at tænke på hvem der er mest mobil og hvem der kan mest. Fx kan min kæreste jo sætte sig bag rettet og køre hvorhen han nu vil (uanset hvor vi er), det kan jeg ikke. Og hvor føler jeg mig så mindst alene? Hvis han fx både går på arbejde, til sport, har venner osv. Hvor stiller det så mig, bliver jeg helt alene? Eller findes der tryghed for mig osv.

Men omvendt, så skal min kæreste også føle sig tryg og glad og fri. Fri til at gøre det han vil – ikke alene. Men tryg og glad. Vi skal finde en løsning der kan gøre os begge lykkelige – kan vi det?

Det er svært, og lige nu bruger vi det næste års tid på at gøre os umage, mærke trygheden, mærke tankerne og følelserne. For og imod, og mest af alt – finde ud af hvor vi kan få os et nogenlunde normalt liv, hvor vi måske kan få den hjælp, som vi MÅSKE kunne få brug for.

Aller helst, ville vi jo gerne samle alle vi elsker på et sted, men så nemt er livet jo desværre ikke altid.

Selvfølgelig ved vi at mine forældre ville gøre alt for mig (os) i et hvis omfang, selvfølgelig. Men det er jo også deres datter der er syg, så det er klart at kærligheden ligger der til at gøre det – trods de måske ikke altid kan eller har overskuddet. Men det er vidst en forældre rolle 🙂

Vi må se hvad fremtiden bringer, vi elsker begge to, begge steder. På hver vores måde har vi en tilknytning. Vi må finde vores fremtid, ved at mærke efter og føle på den det næste års tid – var jeg aldrig blevet syg, var løsningen ikke så svær, men sådan skulle det desværre ikke være, der ligger nemlig mange flere tanker og følelser bag, når man sidder i en svær position – som man ikke bare kan løse ved “at tage sig sammen” ❤️

Én ting er sikkert, vi holder sammen! 🙂

At føle sig alene og en lille smule ensom….

Når man ikke kan så meget…..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *