Hvad er din livsglæde?

 

Efter jeg er blevet syg, har jeg virkelig forstået princippet i at skulle vælge til og fra. Jeg har ikke haft noget valg, fordi energien simpelthen ikke har været der til det hele. Det at skulle vælge har været det sværeste for mig længe. Jeg er typen der altid gerne har ville det hele og om ikke andet altid gerne ville være der for alle. Jeg kan ikke lide at se folk have det skidt, eller have ondt, uden at jeg hurtigt giver alt hvad jeg har af mig selv, for at få dem til at få det bedre. Det er en gave, men nogle gange føles det også som en byrde. Mest når man ikke får det igen, som man giver af sig selv.

Misforstå mig ikke, for jeg forventer slet ikke det samme af folk som jeg giver, langt fra. Men selvfølgelig bliver man ikke ved med at give af sig selv, hvis ikke man bare får en smule igen. Det ville køre en fuldstændigt ned, hvis man hele livet brugte energien man havde på et andet menneske, uden at få noget igen. Det ville også skabe en opgivenhed. Altså, bliver man ligeglad.

Dog vil jeg altid være typen der står til rådighed for mine venner, veninder og min familie uanset hvad. Jeg behandler folk, som jeg egenligt gerne selv vil behandles. Det kan være svært nogle gange at sætte sig ind i andres sted, hvis man ikke selv har været der. Det gør at der oftest opstår misforståelser. Hvilket måske slet ikke er hensigten.

Både jeg og min bedre halvdel er typer der nærmest smider alt i hænderne for vores nærmeste. Bogstaveligtalt. Vi vil alle det bedste. Har folk brug for hjælp, står vi der gerne med det samme. Så vidt muligt. Jeg tror mit bunder i at jeg er opvokset i den mest kærlige og dejlige familie. Vi har altid været der for hinanden på kryds og tværs. Vi lever nærmest for at gøre hinanden glade. Selvom tiden måske ikke føles til at være der, ville vi altid kunne få tid til hinanden, uanset. Det har jeg lært, primært af mine forældre. De har altid været der. De har altid prioriteret os, frem for alt andet endda også arbejde. Min far hjælper alt og alle, selvom det slider. Min mor smider alt hvad hun har i hænderne og glemmer nærmest hendes søvn for bare at hjælpe – de er de kæreligste. Det er ting, der er gået op for mig, efter jeg blev syg. Altså hvor meget min skønne familie egentligt er der for mig og mine søskende, for ikke at tale om resten af familien.

Den dag jeg blev syg, havde jeg et valg. Et valg om hvad min energi skulle bruges på. For jeg havde ikke enegi til alt, langt fra og det har jeg egentligt heller ikke stadig. Men der er ingen tvivl om, at jeg altid ville vælge min familie og mine nærmeste frem for alt. Nogle gange kan jeg have sindssygt svært ved at forstå folk der vælger anderledes. Mest fordi min verden er så langt fra deres. Men jeg respektere at vi alle er forskellige og jeg har også forståelse for at man vælger noget andet. Bare de så også har forståelse for, at de ikke kan forvente at man bliver ved med at give af sig selv, uden at få bare en smule igen.

Der findes dem der lever for at arbejde og dem der arbejder for at leve. Der findes forskellige drømme i livet. Jeg troede engang, at jeg levede for at arbejde. Men jeg tog fejl. Jeg arbejder for at leve. (Det gør jeg så ikke, men i princippet) jeg lever for at skabe tryghed, at bånd, en familie og for at tilbringe tid med mine kære. Det er livet for mig, det der skaber livsglæde. Jeg er en klassisk: Far, mor og børn – Villa, Vovse og Volvo! Min tid ligger der, i relationer og familietid.

Det er her jeg nogle gange bliver ramt, i den forskel. Fordi jeg er langt fra mange andre derude. Langt fra holdninger og andre drømme. Jeg giver, men jeg får ikke noget tilbage, fordi deres drøm er en anden. Heldigvis har jeg fundet den sødeste og dejligste kæreste, som har helt samme værdier.

Den dag vi valgte at bosætte os 1 times tid fra min familie. Der var jeg enormt nervøs for afstanden. Meget. Jeg var bange for at jeg aldrig ville se min familie og ville nok allerhelst have været tæt på dem. Men jeg elsker naturen her, jeg elsker vores liv her. Så min største frygt var min familie, om jeg ville se dem nok. Specielt også i forhold til børn. Ville de se deres bedsteforældre nok? Men nu er jeg slet ikke bange mere. Min familie har været de bedste til at komme på besøg, de har været der for os. Alt hvad de kunne. Vi har til gengæld også været der for dem. Vi har næsten set dem lige så meget, som boede vi tættere. Det er fantastisk. Og hvis vi har planer, så finder vi altid ud af det. Vi ringes tit, facetimer (så smart en opfindelse) og sørger for at snakkes så tit som muligt, uanset om det bare er et godt husmor råd jeg har behov for, så ender det altid med gode længere samtaler. De dukker nogle gange også bare op, for de ved, at uanset hvad. Så har vi tiden til dem.

Alt dette, er jeg kun blevet bevidst om de sidste 3 år. Hvor meget det her egentligt betyder. Hvor vigtigt det er for mig. Min sygdom har rent faktisk givet mig en enorm stor gave. En gave jeg ikke ville have været foruden. Så selvom det har været de 3 væreste år, har det også været de 3 bedste år i mit liv. Fordi jeg har lært hvad der i livet er super vigtigt for mig. Jeg har ikke haft er valg, men jeg har valgt at takke. Fordi jeg er taknemmelig for, at jeg er blevet bevidst om mine værdier i livet.

Så selvom jeg ofte giver meget mere af mig selv, måske mere end jeg nogle gange har energi til, så er det det hele værd i sidste ende.

Min fødselsdag var i lørdags. Jeg brugte alt min enegi fredag på at lave den bedste fødselsdag for mine nærmeste. Jeg brugte ALT min energi på at holde fødselsdag lørdag, sammen med mine nærmeste. Jeg lå ned søndag og mandag, men jeg ville ikke have været det foruden. For bare glæden og smilet i og på mine nærmeste, er/var det hele værd.

Jeg vil altid være der for dem, måske mere nu, end for 3 år siden. Så TAK sygdom. Du har lært mig, hvad jeg synes har mest af betydning i livet.

Budskab: selvom du har det som jeg, selvom hele verden føles at vælte, så find alt det positive. Find de gode ting ved det og dig selv. Det er uretfærdigt, men det er også en gave givet til dig, en gave pakket godt og grundigt ind: en dag vil indpakningen ryge af og du vil se hvad du har fået og ikke kun hvad der er blevet taget fra dig ❤️

HUSK dig selv, lyt til din krop og dit sind. Hvad giver dig enegi og glæde i alt det sure. Hvad gør, at trods du måske er bundet til hjemmet, eller sengen som jeg var de første år, at du kan SMILE!

Ting der får mig til at SMILE: Familie, min kæreste, te, stearinlys, serie, strik, hækling, karbad, venner, veninder, SPA hygge og stemning, ansigtsmasker, cremer, tøj, sko, havehygge, gril, sol men også regnfulde dage, sommer men også efteråret, kærlighed, kreative ting, naturen, vandet, bagning, madlavning, smoothies, en god morgenmad, spilaftner, højtider, CHIPS, mit hjem, træning, afslapning, weekender, fremtiden, planter, OSV.

Der er en del og det er faktisk verdens bedste øvelse hvis man er nede, skriv hvad der gør dig glad 🙋🏼‍♀️

Kronisk syge, spiller ikke syge, de spiller raske….

Gravid, med POTS….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *