Jeg har afprøvet en ny alternativ behandler….

IMG_7027

Godmorgen 🙂

I onsdags var jeg hos en ny behandler. Jeg havde længe savnet det at få lidt hjælp og svar, sort på hvidt, om hvordan min krop nu har det. Derfor søgte jeg en behandler tæt på hvor vi bor, som både kunne lave akupunktur, homøopati og vegatest. Altså alt i en, og det fandt jeg.

Første gang jeg var til vegatester, hjalp det virkelig meget. Og dengang fik jeg også besked på hvad jeg ikke måtte spise osv. Men så faktisk lidt igennem fingrene med det. Desværre bliver jeg jo ikke bedre og sidder egentligt lidt fast. Desuden havde jeg en virkelig træls og dårlig uge forrig uge. Så der skulle altså ske noget nyt. Jeg var også på barbund med hvilke vitaminer jeg skulle forsætte med osv.

Men altså, i onsdags var jeg så afsted. Hun lavede en irisanalyse på mig og ud fra mine fortællinger og symptomer, var hun egentligt ret sikker på at jeg led under Candida svampen, både i mave, tarme osv. Alt det med min sygdom startede jo faktisk fra en tidlig alder, med maven altså. Dengang havde jeg ikke alt det andet her. Jeg fik også i teenageårene både p-piller og en del penicillin kure, som alt sammen er med til at nedbryde de gode tarmbakterier og få svampen i kroppen til at brede sig.

Hun mener så, at da jeg så fik hpv vaccinen, kan det hele have forværret sig endnu mere end hvad det ellers ville have gjort, og mit immunsystem samt tarmsystemet og nervesystem nu er helt ude af kurs. På samme tid som at metallerne skaber ragelse. Men som jeg har følt, når jeg har prøvet både at træne POTS’en til det bedre og udrense for tungmetaller, har der bare været noget der har gjort at jeg ikke kunne komme videre og få det bedre, og der mener hun det er Candida svampen, som desværre laver ragelse, så ikke jeg kan komme videre. Derfor er planen nu: udrydde svampen og styrke maven og tarmsystemet, udrydde tungmetallerne og derefter igang med at styrke POTS’en – er jeg heldig kan den forsvinde med det andet. Nå, men hvordan gør jeg så det?

IMG_7168

Jo, jeg skal endnu engang holde mig fra de madvarer som JEG ikke kan tåle – via vegatest. Heriblandt er: hvedemel (ikke gluten, gluten er fint – desværre kan jeg ikke bare spise glutenfri, da der er noget deri jeg ik kan tåle), mælkeprodukter fra en muh-ko (heriblandt oste, yoghurt osv. Jeg tillader dog mig selv lidt mozzarella, og måske cultura i ny og næ), hvide ris, svampe, hasselnødder (der røg min hjemmelavet sunde nutella), valnødder, pistacie, oksekød, svinekød, sukker: Hvidt sukker, brunt sukker, rørsukker (der røg min chokolade, mit kage, mine chips – pånær salt Chips og popcorn – YES), øl, GÆR (omg tænkte jeg der, hvad fanden skal jeg æde?) og light produkter.

Jeg ELSKER MAD, men jeg ELSKER også mit HELBRED. Så denne gang skal det lykkedes. Den svamp skal smutte. Derfor går jeg all in, uden at ville mangle noget. Så i går brugte jeg lige 1000kr på nye meltyper osv. Så jeg både kan sørge for brød, det søde osv. Jeg må jo bage med spelt, boghvede, havre, rug osv. Samt drikke mandelmælk uden sukker, soya,, kokosmælk og vand, havremælk osv. Ikke laktosefri, det dur heller ikke. Og så køber jeg mig en sukkerfri meget mørk chokolade. Så jeg klarer mig tænker jeg. Indtil videre (3 dage) er det gået fint med ikke at spise søde sager, jeg laver mig bare en juice eller en smoothie.

IMG_7069

Så det går jeg i gang med. Tillade mig selv at spise som jeg vil når jeg er ude og eller til fødselsdag.

Det er hvad jeg starter med, på samme tid får jeg akupunktur behandlinger for at støtte udrensning og kroppen generelt. Om et par uger kigger vi nærmere på vitaminer, i følge min kost – på en vegatest. Vi starter ud i de små. Da hun godt kunne mærke på mig at en ting er gangen er NOK.

Så nu, krydser jeg bare fingre. Kan faktisk allerede mærke en forbedring i forhold til maven og maden. Men jeg var også startet lidt selv for et par uger siden. Samt droppede P-pillerne, som jeg også mistænker for at have fodret svampen.

Skal lige siges, jeg sluger altså ikke bare alt hvad sådan nogle fortæller. Men da det ikke er første gang jeg har fået det her af vide i mit forløb, ja så tænker jeg at jeg sgu nok ikke kan løbe fra det :-0

I dag får jeg en veninde på besøg og ellers skal weekenden bruges på afslapning og træning.

God weekend 🙂

Træningsplan – POTS…..

De første 5 dage uden hvedemel, mælkeprodukter og sukker….

2 thoughts on “Jeg har afprøvet en ny alternativ behandler….

  1. Helena Christensen

    Hej, har du mulighed for at skrive navnet på din behandler? Er meget interesseret i at starte på samme kur som dig, da jeg VED at jeg har candida overvækst, men bliver bare gang på gang anbefalet af lægerne at smøre med creme eller tage medicin.

    Reply
    1. Hej Helena,

      Jeg vil anbefale dig at søge efter behandlere i dit område, jeg har været til mange forskellige. Og ellers læst bøger omkring Candida svampen, som har hjulpet meget. Homøopati kan også være en rigtig god mulighed. Mvh

      Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *