Ferien er overstået, jeg er tilbage….

Så er “vores” ferie overstået, vi havde 3 dejlige ferie uger sammen – eller dvs. Min kæreste havde ferie. Men lige såvel betragter jeg det som ferie, så nu er det op på hesten igen. Både i forhold til træning, mad og rutinerne jeg nu har mig herhjemme, på rejsen mod RASK!

Vi har holdt det meste af vores ferie i mine forældres hus, både uden (de var på ferie den første uge) og med dem. Jeg tør ikke at flyve, fordi lufttryk osv. Kan skabe en værre ragelse i min tilstand, og det at køre langt på ferie venter vi altså med, til jeg er mere fleksibel – det er begrænset hvad bilen kan rumme af hjælpemidler og bagage på samme tid. Så ferie i Danmark blev det igen i år (sådan var det også sidste år).

Vi vælger at tage i mine forældres hus fordi de har større have og der er lidt mere stille. Og så føles det lidt mere som ferie når man kører hjemmefra.

Udover afslapning, havde vi en Open Air på programmet. En mini festival på 2 dage. Jeg var ekstremt spændt, for nu skulle jeg se hvad jeg kunne holde til. Koncerten startede fredag kl 16.00 og der var jeg da også afsted, dog var jeg kun inde og høre L.O.C til slut, da jeg vidste jeg måtte vælge mine farvoritter i forhold til energi osv. Det samme gjorde jeg om lørdagen. Jeg var svimmel og træt – hele tiden. Men jeg kæmpede mig igennem og vi havde da også min kørestol med os (det var sammen med hele min familie, så havde masser af hjælp omkring mig). Selvom jeg i dag (onsdag – det forgik i weekenden) stadig har det lidt skidt, er ekstremt træt og liiidt mere svimmel, så ville jeg ikke have været foruden – for dét er en del af mig og dét, der oven i alt det her, gør mig glad og giver mig mere mod på at kæmpe!

Nu er vi hjemme igen, og jeg starter igen på træningsplanen (trænede også i ferien, dog ikke helt som i hverdagen)!

Lige inden vi tog på ferie var jeg på sygehuset til samtale og snakke – jeg er det værste tilfælde på mit sygehus, så vi prøver alt hvad vi kan og undersøger (selv min læge, trods det blot er mig der er så “slem”, snakker om mere uddannelse i udlandet osv)! Alt hvad vi kan om sygdommen. Vi er ude i at min krop måske producere alt for meget adrenalin. Dvs. At når jeg blot rejser mig op, bliver min krop stresset (stress ved vi alle hvad er, det er når man har meget at se til, bliver presset osv. Over en længere periode og det kan man blive ret så syg af også) men min krop bliver det af bare at stå op i oprejst stilling. Så her slut august skal jeg til endnu en vippelejetest (åh nej) og her vil de så se om der er forbedringer og måle adrenalin – herudover skal jeg vidst samle urin nogle dage, så de også kan måle det heri!

Grunden er, at jeg gerne vil kende min type af POTS (der findes flere), og jeg tænker det kan hjælpe mig til bedring. Nu må vi se.

Det var lige lidt opsamling på det sidste, nu er jeg tilbage, og skal nok huske at komme med lidt flere indlæg 🙂

Dejlig dag til dig! 🙂

Når man ikke kan så meget…..

Sunde Romkugler m. Dadler….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *