Du må ALDRIG give op….. (find modet og din stærke side)!

Bloggen har eksisteret i 1 år nu(faktisk blev den 1 år her den 5. August) – igennem det år, har jeg fået mange private henvendelser fra piger der har det lige så skidt som jeg(frygteligt, men sandt)! Det har fået mig til at skrive dette indlæg, for vigtigheden i aldrig at give op, grave modet op, selvom man føler det ligger langt væk, og arbejde med det psykiske – ER VEJEN FREM!

Oftest er det piger der har det rigtig skidt og ingen udvej kan se, ikke har lyst til at leve eller synes det hele er alt for uoverskueligt – det gør ondt i mit hjerte når folk har det sådan, jeg husker selv de tanker, men jeg husker også at de på ingen måde hjalp mig. Det hjælper ikke at ligge sig ned (specielt ikke hvis man har POTS) og vente på at nogen skal gøre noget eller at det forsvinder, for ulempen ved POTS syndromet er, at det ikke forsvinder af sig selv, den bedste der forstår sygdommen er dig – dig alene. Og det er det fordi du kan mærke din krop og du søger informationerne på nettet, selv ikke lægerne ved ret meget.

Det aller vigtigste i hele sådan et forløb her, er ikke at undergive sig sygdommen. DU SKAL TRO PÅ DET BLIVER BEDRE (det kæmper jeg selv til tider med) men det skal du – for tror du ikke på det, så kommer du ikke videre. Det psykiske har en kæmpe rolle i fysiske sygdomme. Både fordi, at ingen levende individder synes det er sjovt at være invaliderende syg og fordi det uden tvivl har indflydelse på dit helbred. Tror du ikke på det, så bliver du heller ikke rask, for så gør du nemlig ingenting for at blive rask – tro på bedring, tro på der er en udvej.

Jeg synes selv jeg har klaret det ok, men, jeg ligger ikke skjul på at jeg til tider kunne græde hver dag og havde brug for at blive samlet op af både kæreste, venner og familie – uden dem havde jeg ikke klaret det. Og så er der en ting mere, jeg går til psykolog, uden ham havde jeg heller ikke stået så stærkt som jeg gør i dag.

En psykolog kan bruges til mange ting, fx at komme af med sine tanker, eller at blive bekræftet i, at sådan som man har det er ok, for sådan ville alle andre også have det i samme situation. Du er ikke ALENE, folk forstår dig – der findes selvfølgelig typer ude i verden der mener du bare skal tage dig sammen og komme videre, lade være med at tude, have ondt af dig selv eller brokke dig. MEN, de er ikke det værd, de skal holde kaje. Dem som ikke støtter dig i din proces, skal du sortere fra – for de hjælper ikke på humøret og din overbevisning om at alt nok skal blive okay igen.

Desuden, der er under 500 i Danmark (stadig) der har diagnosen POTS, lægerne ved knap nok noget om det, så ærligt – HVAD FANDEN VED DE? Smid dem ud, eller luk af for deres dumme ufølsomme kommentarer, for DU kan ikke bruge det til noget!

Du SKAL, finde glæden, modet og troen i det du har nu, du skal prøve (ja det er pisse svært) at finde lykken i der hvor du er nu, for kun lykken og troen gør dig i stand til at kæmpe til sidste bloddråbe.

Du kommer ingen steder hen ved at ligge dig ned og have ondt af dig selv – selvfølgelig skal der være plads til det ind i mellem – det skal der, men det er ikke sådan du bliver rask.

Du bliver rask ved at stramme ballerne og gøre noget ved det, FYSISK OG PSYKISK! Heriblandt, vitaminer, troen, humøret, vand og salt, træning (lad være at tage træning som, “åh det kan jeg ikke for jeg kan kun ligge pga svimmelhed” NEJ, tag træning som, hvis du kun kan ligge, så øv dig i at sidde i stedet, små skridt!)! Okay, sidespring nu: min psykolog fortæller mig mange gode ting og er virkelig dygtig til at få mig til at acceptere min situation, og det, at det ikke er forkert som jeg gør eller tænker. Han sagde til mig, tænk dig selv som en baby – du skal lære tingene helt fra ny. Ligge, rulle rundt, holde hovedet oprejst, sidde op, stå, så gå osv! Baby’er skal også huske at have mad til tiden, ellers bliver de dårlige, sure og kede af det, det skal DU også når du er syg – sundt og næringsrig mad. De skal også hvile, for det skal du også, men hvil, når du har lavet noget. Og lige som med baby’er (de lære det heller ikke ved at blive liggende) ligesåvel med dig! Underkast dig ikke sygdommen, lov mig det, jeg har gjort det og det gjorde alt værre end hvad det var. (Husk også, at det bliver værre til at starte med når du træner osv, men her gælder reglen altså at “det skal gøre ondt før det gør godt”)!!!

Det med hvil er svært, for din krop har virkelig brug for det, MEN, den må aldrig ligge ned en hel dag. Derfor, øv i dit næste mål (fx sidde op i stedet for at ligge) og så hvil bagefter. Det er okay at hvile, hvis du har gjort noget for det. Man skal nærmest bygge det op til at man SKAL have dårlig samvittighed hvis man ligger ned hele dagen uden at gøre bare lidt, for det hjælper ikke!

I starten, kunne jeg cykle 2 min på en blodcirkulationscykel, 2 skide minutter og så var jeg TRÆT! Så sov – så må du gerne sove. Nogen (det ved jeg for det har jeg læst) går en tur på 200 meter og skal sove 2 timer efter, men det er okay, for så er man i gang! Det er måden at restituere på – sov, efter træningen!

Det hele tager tid, det tog mig 1 år at komme fra sengen til oprejst, og gå 300 meter, så tålmodighed!

Ja, tålmodighed er en dyd – sådan en ejede jeg ikke i starten. Faktisk, var min krop så stresset i starten, at den gjorde det alt værre. Den var stresset fordi jeg pressede den og blev ved med at sige det bare skulle knokles væk og gå over osv osv. At det ikke kunne passe den var så svag! Men hallo, nu hvor jeg sidder på den anden side, så får jeg helt ondt af min krop, dengang. For jeg tror vigtigheden i starten er at ACCEPTERE noget er galt, finde ro, få vitaminer til at berolige kroppen, fortælle den det er okay. Når så man føler kroppen kan finde ud af at slappe af, man har accepteret osv. Så går man i krig med at genoptræne.

I har alle så mange spørgsmål, og nogle gange kan jeg lyde lidt hård – ikke hård som i, du fejler ikke noget kom i sving, men hård på den måde at i skal acceptere situationen og finde lykken (det tager tid, lang tid), og hård på den måde at i ikke må ligge for længe – det er mere i kærlighed end had og foragt! Jeg vil gerne, så gerne hjælpe – og det er måden ❤️

Jeg håber, det gav troen og modet! Jeg kan kun skrive som jeg gør her, fordi jeg selv har været igennem det hele. Så sådan som i har det, sådan havde jeg det – nu sidder jeg lidt længere på den anden side og bander mig selv langt væk, at jeg ikke kom i gang noget før – men hvad vidste jeg? Min krop virkede jo slet ikke til at den kunne klare det. Det er derfor også vigtigt for mig at påpege, at dette er for dem med POTS følger, svimmelhed og lignende! Og at det er lige så vigtigt at tillade sig selv at hvile som at træne – find balancen! Dog tror jeg det generelt at det med kronisk, vedvarende, invaliderende sygdom er vigtigt at bevare TROEN, HÅBET OG KÆRLIGHEDEN I DET! –  Psyken hjælper dig på vej til bedre at kunne håndtere din situation❤️

Skriv endelig (mail – findes under kontakt) til mig, hvis i har brug for hjælp, jeg svarer med glæde!

Må i have en dejlig dag – never give up, great things take time ❤️

Sunde Romkugler m. Dadler….

Chili Sin Carne (uden kød)….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *