Der vil altid være nogen der ikke forstår dig…. (“hvorfor er du ikke rask endnu?”)

Der vil altid være nogen der ikke forstår, eller måske bare ikke vil forstå din situation! Fordi de ikke kan se ud over egne murer.

Pyt med dem! Det vigtigste er at de nærmeste forstår og dem der er noget værd!

Selvom det kan føles frustrerende – det ved jeg alt for godt selv! Så hold det for dig selv! For de kommer aldrig til at forstå hvad du fejler og kæmper i mod og vil altid tro at det bare er lige til at komme videre – for det har de jo selv prøvet eller mødt en der har (det er jo hvad de tror, de glemmer måske bare at ikke alle fejler det samme ;-))! De tror på at det nærmere er dig den er galt med end din krop!!

Det kan sagtens være de ikke gør det i ond tro. Og at de slet ikke aner hvad det er de siger når de siger noget nogle gange. Og det kan gøre ondt. Specielt når man kæmper for at blive rask og for at få folk til at forstå – det klart! Men glem dem, glem hvad de siger. For det hjælper dig ikke. Heldigvis er der dem der forstår – dem der forstår hvorfor du er syg, vil forstå, prøver og forstå og måske søger efter at forstå på egen hånd. Dem der virkelig kan se og ved når de små fremskridt er dem der gør dig glad! Selvom det kun er en gåtur hver aften på 300 meter, de næste måneder, så ved DE at det er flot og roser dig og ikke presser dig – du ved det jo også selv!

Der er også dem der tror på det kun er psykisk, men ærligt ikke? Det er jo også dem som ikke kender dig!? For vidste de hvad du bøvlede med, så lukkede de bare i og valgte at rose dig for dine fremskridt!

Husk, det hele handler om dig! IKKE DEM! Selvom det går en på, det gør det! Så er det ikke det værd!

Det eneste du skal, er at lytte til dig selv, dine nærmeste og lægerne – de forstår dig, de ved det er okay at alt tager tid og de sørger for dig! De ved bedst! De andre vil jo ikke forstå, så hvis de giver trælse kommentarer, som sårer dig og som gør dig sur, så husk på, at det er dem og ikke dig der ikke forsøger at lære dem det – de vil bare ikke forstå!

Men sådan er samfundet jo egentligt også født! Der er dem der forstår dig og dem der ikke forstår dig! (De røde og de blå) alt efter din situation i livet!

Så hvis i ved i er mine nærmeste – så prøv og sæt jer ind i det (læs, LYT & forstå, jeg og lægerne lyver ikke og jeg giver jer mulighed for at læse alt herinde på min blog). Hvis ikke, så bare giv ros, lad være med at komme med opfordringer, at presse, at sige hvad man skal gøre osv. Bare giv ROS! Det er det eneste der hjælper – men heldigvis forstår de aller nærmeste jeg har, de ved, at der hvor jeg er NU, det har jeg virkelig KÆMPET for, så det kræver ros.

Det er sandt at jeg måske aldrig bliver rask, det er sandt at jeg altid vil have sygdommen i mig. Men derfor vil jeg aldrig give op, jeg vil altid kæmpe. I sådan en familie er jeg født – en stædig en. Der altid gør hvad vi kan. Og det ved man, hvis man kendte mig inden jeg blev syg!

Grunden til at POTS er så svær at bekæmpe er, at det virkelig er en sygdom med grænser! Gør jeg for lidt, forværres den, gør jeg for meget forværres den – og hvem fortæller dig så at det du gør er lige midt i mellem? Det gør din krop! Og hvor er det svært at mærke altid, specielt når man som jeg er stædig! Jeg gør hvad jeg kan, må og bliver opfordret til!

I skal blot smile, skabe glæde og rose, hvis i vil noget, det positive hjælper ☀️🌸🙋🏼😘

Dejlig dag til jer!

P.s.

HUSK! At uanset hvad du fejler eller kæmper med (psykisk eller ikke psykisk), vil det altid være sådan her! Og der findes simpelthen ikke nogen løsning på problemet, andet end at du ikke skal (i hvert fald prøve) bekymre dig om dem som ikke forstår og ikke vil dig glæde og det bedste i verden! Du har brug for støtte, for du har nok at kæmpe i mod – vær egoistisk! Omgåes dem der gør dig lykkelig ❤️ Jeg ved fra mig selv det er det sværeste i verden at lade det ligge, fordi du ikke er beskæftiget, du har nemlig masser af tid til at bekymre dig – men vend de bekymringer til noget godt, og fokuser på at komme mod dit mål – at gøre dig selv glad, trods din situation i livet lige nu 😊

POTS Syndrom, hvad skal du undgå og hvad hjælper dig?

At føle sig alene og en lille smule ensom….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *