Chili Sin Carne (uden kød)….

Herhjemme elsker vi nemme retter, som kan spises 2-3 dage i træk og som smager fantastisk – og denne ret opfylder alle krav – selv at jeg må spise det. Det er smagsmæssigt lige som Chili Con Carne, denne hedder blot Chili Sin Carne, fordi den er uden kød. Kødet mangler man overhovedet ikke, selv min kæreste som er kødelsker, er vild med denne ret. Så her får i min egen opskrift på Chili Sin Carne.

Chili Sin Carne: 5-6 personer, eller 2-3 dage 2 personer (alt efter om man har en grovæder i huset som jeg, ca en fyldt 5 liters gryde)! 

2 gulpeber

2 grønpeber

2 røde peber

5-6 gulerødder

2 rødløg

5 fed hvidløg

1 lille dåse tomatpure

2 dåser hakkede tomater (jeg brugte dem med hvidløg)

2 dåser røde kidney bønner

1 dåse kikærter

3 grøntsags boullionterninger

1 liter vand

1 tsk cayennepeber (smag til undervejs, eller til sidst)

2 tsk spidskommen (smag til undervejs, eller til sidst)

2 tsk paprika

2 spsk oregano

Salt og Peber

Start med at snitte og rive grøntsager, løg, hvidløg osv. Jeg brugte bare min Foodprocessor og hakkede alt deri. Riv gulerødderne, løg og hvidløg og hakkede peberfrugterne.

Find en stor 5 liters gryde frem. Smelt noget olie, margarine, kokosolie eller lignende. Kom tomatpure i og alle krydderier, lad det lige stå 2 min og svitse. Kom herefter alle grøntsager i, steg det i 5-10 min til grøntsagerne er møre. Når de er møre, kommes de hakkede tomater, bønnerne og kikærterne i, lad det igen lige stå 2-5 min, for til sidst at komme 1 liter vand i. Når retten koger, kommes boullionterningerne i og retten smages igen til med krydderier, salt og peber.

Serveres med saltet tortillachips (brød), eller ris hvis man vil. Vi spiser det blot med tortillachips!

Velbekomme!

Du må ALDRIG give op….. (find modet og din stærke side)!

I går dukkede en gammel seddel op….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *