Cashew kugler m. superfoods…..

På mandag starter jeg endnu et DETOX forløb – virkelig tiltrængt. Forløbet går mest af alt ud på at få en masse grøntsager og frugt. Altså vitaminer og mineraler. Kroppen skal fyldes med en masse gode næringsstoffer, så den har det allerbedste grundlag for at blive rask en dag. Desuden trænger jeg også gevaldigt til et boost langt fra julemad!

Jeg ville have lavet mine små sunde romkugler igår, men da jeg til min skræk opdagede at jeg ikke havde flere mandler, måtte jeg ty til alternativer. Jeg var heldig at jeg havde en del andre nødder, heriblandt cashewnødder, hasselnødder, valnødder og pekannødder. Derfor endte jeg op med en lidt anderledes sund snack, end mine romkugler. Gode blev de, så her kommer en opskrift (ca. Opskrift)!

Cashew kugler m. superfoods (ca. 20 stk) 

150 gram cashew nødder

50-75 gram mandler, hasselnødder eller anden nød. (Jeg brugte hasselnødder)

100-120 gram dadler (jeg brugte blot de tørre uden sten)

3-4 tsk raw kakao

3 tsk kakaonips (kan undlades)

3 tsk hampefrø (kan undlades)

1 stor spsk kokosolie (med eller uden smag)

Lidt salt (Himalaya)

1/4 dl vand (bare lige til at samle dejen med, så hæld stille og rolig i lidt efter lidt i mens foodprocessoren kører)

Evt. Romessens (jeg kom 2 tsk i, kan undlades)

Kokos til at rulle dem i!

Fremgangsmåde 

Kom alle indgredienser, undtagen vand (og kokos), i foodprocessoren og kør det godt rundt i 2-5 min. Hæld lidt efter lidt vand i, imens den kører. Måske skal du ikke bruge det hele. Saml herefter til små kugler og tril dem i kokos. De opbevares på køl og er altså aller bedst dagen efter.

Velbekomme! 🙂

Superfoods Granola u. tilsat sukker…..

Sunde brownie kugler m. nødder og dadler…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *