Bloggen står stille, hvorfor?

Der har været lidt stille på bloggen på det seneste, der er egentligt ikke nogen sådan primær grund, jeg har bare holdt en pause. Det har været rart at stå stille, og tiden er nærmest fløjet afsted.

Jeg føler selv jeg er kommet et lille musse skridt længere frem end hvad jeg har været hidtil. Ikke at det er meget, men det har gjort at jeg nu kommer lidt mere ud, fordi jeg kan holde til det. Det er dejligt.

Gå distancen er ikke yderligere at prale af, den har måske rykket sig lidt. Men ikke meget. Jeg føler dog ikke jeg er helt så svimmel mere under hele gåturen (de endnu 300-400 meter)! Men jeg bliver nu stadig træt. Min iPhone er så sød at holde øje med mine skridt, og sidste weekend (uge) gik jeg torsdag 1200 skridt (0,8km) lørdag 1800 skridt (1,2km) og søndag 1200 skridt (0,8km) og søndag var jeg FÆRDIG da jeg kom hjem, som i ret skidt, træt og udmattet, som havde jeg løbet 100 km! Desværre var det jo så ikke realiteten. Men, om ikke andet, er det lidt mere jeg kan holde til nu, bare ikke hver dag og flere dage i træk! De skridt, er jo så for hele dagen, så det er ikke i en køre, men bedre end de 100 skridt ind i mellem. Men af den grund har mit hoved også haft brug for en lidt stille uge.

Jeg går stadig til psykolog, det synes jeg er rart, jeg får ryddet op og ryddet ud i mit hoved. Når man ikke har så meget at fylde sin hverdag med, så flyver tankerne oftest rundt på en masse unyttigt, ligegyldigt halløj. Så det at gå hos min psykolog, gør at jeg “lærer” at fylde min hverdag med de rigtige tanker, jeg lærer at acceptere min situation og få det bedste ud af det jeg har og kan. Han fortæller mig at det er okay, sådan som jeg nogle gange føler og fortæller mig når vi skal arbejde med noget. Denne gang skal vi arbejde med fantasien, fx. Jeg er tandlægeskræk – min sygdom startede lige efter et tandlæge besøg, så klart, som han siger. (Selvom det måske slet ikke er tandlægens skyld jeg er syg) Det har ikke gjort min skræk bedre. På samme tid har jeg så meget fritid, at jeg bruger den på at bekymre mig om et tandlæge besøg som først er om 2 uger. Så i stedet, skal jeg finde mig en god historie, et godt minde eller lignende, som jeg så kan tænke på når jeg er til tandlæge, fx et ferie minde eller lignende. Så aftager skrækken og jeg er i drømmeland. Det samme skal jeg når jeg fx bliver nervøs op til noget andet eller ifølge med nogen (evt i en stor forsamling) så kunne jeg måske tænke: hun kunne i princippet være min nabo og er sikkert sød nok, eller se lyset over dem, visualisere dem som engle, frem for djævle osv osv. Tror generelt vi mennesker har fordomme og analyser om folk vi ikke engang kender, måske har kendt, men ikke kender mere, og her skal vi vidst blive bedre til at tænke positivt i stedet. Så pt, øver jeg mig i at se det positive og stille folk i lyset, frem for mørket.

Generelt synes jeg vi skal lære at se skønheden i os selv og andre. At gøre livet smukkere end det er, så vi kan forblive et lykkeligt og dejligt samfund. Negativitet bærer os ingen vegne, slet ikke. Vi kan altid vælge vores reaktioner på noget (fx som forandringen i mit liv, fra før til nu), i sidste ende er den måde som du følelsesmæssigt reagere på, i den situation du nu er i, op til dig selv.

Der skete for 2 år siden en kampe forandring i mit liv, og jeg har virkelig haft svært ved at acceptere den, uden egentligt at kunne gøre noget ved det selv. Selvfølgelig har jeg kunne genoptræne og søge alternative behandlinger osv. Men jeg har ikke været herre over min situation. Så jeg har været nød til nu, at fokusere på den situation jeg er i nu, og skabe forandringer ud fra den. Forandringer i livet er konstant, vi kan ikke som sådan gøre noget ved dem, vi må bare acceptere dem og selv skabe forandringerne ud fra den nye situation vi nu er i.

Men en anden ting er også, at jeg jo heller ikke er herre over at jeg er nødsaget til at bruge kørestol ind i mellem. Lige netop det har jeg haft svært ved, fordi jeg oftest tænker på, hvad andre nu tænker osv. Men her har jeg også brugt meget energi på, på det seneste, at folk ikke skal have lov til at have magten over mig. Jeg skal ikke være et offer i mit eget liv, jeg skal have lov til at udtrykke mig frit, lytte til MIG SELV, og MINE BEHOV. Jeg skal stoppe med at være bange for hvad andre måtte sige eller tænke. Jeg skal finde min indre styrke, og afbryde alle negative forbindelser mellem mig og andre, så jeg kan bruge min energi anderledes – min sparsomme energi! (Jeg vil se det gode i folk, der vil altid sidde en idiot i blandt i en forsamling, men størstedelen er jo søde og rare)!

Så egentligt, skal jeg begynde at værdsætte mig selv (også som det er nu) realisere mit selvværd og respektere mig selv. Generelt: stoppe med at bekymre mig om andres meninger.

Lige netop det, gør jeg kun på en måde: TILLID. Jeg skal have tillid til mig selv og andre. Glemme mine problemer, min til tider ensomhed og smerte, og huske på jeg ikke er alene i verden.

Til sidst må jeg huske på at, efter regnen kommer solen ALTID. Når alt kommer til alt, så har alting altid et formål 🙂

Opdatering på ny vippelejetest….

Er træningen virkelig så vigtig? (POTS – personligt indlæg)!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *