At føle sig alene og en lille smule ensom….

Lige for tiden, har jeg perioder hvor jeg virkelig føler mig alene og ensom. Jeg har jo min kæreste jeg bor med, den dejligste familie og skønne veninder. Men derfor føler jeg mig alligevel alene og ensom til tider. Mest af alt fordi jeg simpelthen sådan savner at have med mennesker at gøre, have mig et job og være social. Og det er dælme bare ikke nemt når ens radius er ekstremt lille. Jeg savner at møde nye mennesker, venner og veninder – men jeg kan jo bare ikke klare ret meget.

Jeg indrømmer, jeg ser heller ikke mine veninder så tit mere som før. Jeg har 5 tætte veninder og nogle få andre som jeg faktisk, synes jeg selv, har mistet lidt efter jeg blev syg. Måske fordi de ikke har kunne magte mig, eller måske fordi de har så travlt og når jeg så ikke selv har travlt, så tænker man nok lidt mere over det og føler sig herved lidt mere alene og ensom.

Jeg har aldrig været typen til ret mange veninder, egentligt fordi jeg i sin tid selv havde meget travlt, og det at skulle passe et hav af veninder, det er jeg bare ikke typen på – og oftest mister man jo de veninder fordi man ikke har tid og de bliver ultålmodige. Sådan er det. Jeg har haft mange drenge venner i mit liv, det har måske bare været lidt mere naturligt for mig at snakke med drenge og have det sjovt med dem. Jeg har aldrig været til tøsefnidder, at bagtale og bruge 100 år på at komme mig over en given episode. Det tager mig ikke særlig lang tid at tilgive eller glemme dårlige oplevelser, eller ikke tage tingene så tungt. Og det er egentligt ikke ret meget piget, for normalt (i hvert fald mange jeg har mødt) kan nogle piger jo nærmest være sure hele livet over en given episode – og der står jeg helt af, det gider jeg simpelthen ikke bruge min tid på. Jeg synes der skal være plads til at fejle, også selvom de er 20 gange man fejler.

Så nej, jeg har egentligt aldrig haft ret mange veninder, i hvert fald ikke af dem man kan stole på og føler sig tæt knyttet til.

Jeg indrømmer gerne det helt sikkert også er min egen fejl. Jeg har det også med at blive helt vildt generet i nogle perioder, specielt når det er noget nyt jeg skal give mig til. Oftest, er det bare lige indtil jeg har prøvet eller mødt folk et par gange eller tre. Dog er jeg typen nu, der ikke giver ud og åbner mig selv for nye mennesker ret hurtigt, jeg skal gerne føle mig i trygge hænder, før jeg kan give mig selv til nogen 100%!

Personlighedsmæssigt har jeg nok også ændret mig en hel del de sidste 5 år. Og specielt de sidste 2 år siden jeg blev syg. Jeg har oplevet hvad livet egentligt går ud på, hvad livet er for kort til og hvad jeg har lyst og ikke lyst til – jeg har fundet mig selv! (Og mistet mig selv et par gange eller fem i forløbet her, at være syg kan få en til at blive forvirret, nærmest også over sig selv – noget man måske aldrig havde gjort før, gør man måske nu)!

Men derfor, derfor føler jeg mig stadig alene og ensom, fordi jeg nærmest altid bare er mig herhjemme. Uden nogen form for stimuli – det savner jeg. Jovist, min kæreste er her. Men vi kan altså også få brug for at snakke med andre end hinanden 😉

Man mærker det først rigtigt, når man begynder at bruge tid på at sidde og bekymre sig over ting, man normalt aldrig ville bekymre sig om – fx har hun glemt mig? Er hun/ham sur? Hvorfor skriver de ikke? Har min familie det godt? Har vi det godt? Osv. Bekymre sig om ting, som får en til at føle sig usikker. Man mister selvtilliden og selvværden – fordi man simpelthen bare er lukket inde!!!!

Og Gud hvor er det på godt jysk træls!!!

Heldigvis startede jeg til psykolog i sidste uge, grundet depression på baggrund af min sygdom. Det var den dejligste følelse at komme ud og få snakket og få at vide, at selvom jeg har det sådan, så er det meget normalt og at han var overrasket over at der skulle gå 2 år før jeg følte mig knækket og nødsaget til at søge hjælp – ros er altid dejligt ❤️

Der vil altid være nogen der ikke forstår dig…. (“hvorfor er du ikke rask endnu?”)

Hvor skal vi bo? Hvor skal vores fremtid være?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *